Bogen er på 178 sider og koster 149 kr + forsendelse
Bogen kan bestilles på sorgsprog@mail.tele.dk
En bog med teori og eksempler på
- at sorg er tabu, og at vi derfor mangler et sorgsprog
- hvordan vore forestillinger om at komme hurtigt videre påvirker vor kommunikation med en sørgende
- manglende bevidsthed om virkningen af vore udsagn
- akavede og sårende udsagn til en sorgfuld
- hvordan vi åbner for god lægende kommunikation
Interview på P1 Sproglaboratoriet om sorgsprog. Interviewer Christoffer Emil Bro.
http://www.dr.dk/P1/Sproglaboratoriet/Udsendelser/2010/02/24134549.htm
D. 16 marts 2010 interviewet i Aftenshowet på DR1 af Nicolaj Koppel om min bog Sorgsprog, tak for nu og altid
Indlæg i programmet Tro og Eksistens søndag 20.12 2009 kl 8.03
http://www.dr.dk/P1/Troogeksistens/Udsendelser/2009/12/03152753.htm
Kronik Den svære samtale
Fyens Stiftstidende den 5.august 2009
Et interview om bogen i Kristelig Dagblad den 26.6.09
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/329173:Liv—Sjael–Naar-ordene-ikke-raekker?all=1
Jeg har i 32 år været gymnasielærer i dansk og har beskæftiget mig meget med både skriftlig og mundtlig kommunikation.
Vi handler med hinanden, når vi kommunikerer med hinanden. En frase siger det er ikke ordet, men det er i høj grad ordet og ordene, som vi bruger til hinanden.
Jeg mistede min tvillingsøster for fire år siden, og tabet af hende har gjort mig meget lille og halv. Det er nok svært for mange at fatte, hvad det betyder at miste en, man har været totalt forbundet med i 58 år.
Sorgen tager tid, måske tager den altid.
Jeg har de to første år nedskrevet de udsagn, som mennesker omkring mig har mødt mig med – alle sikkert velmente, men ofte akavede og sårende, fordi sorgen bliver skubbet væk, og man oplever, at mange ubevidst kommer til at udtrykke, at man vil blive i sorgen.
Men sorgen er der, og det er vigtigt, at den sørgende ”får lov til” at have sin sorg.
I bogen gives der mange eksempler på såvel lukket sårende som åben lægende kommunikation med den sorgfulde.
BOGENS MÅLGRUPPE:
Mit mål med bogen er at skabe højere grad af bevidsthed om kommunikation med mennesker, som er blevet ramt af stor sorg.
Målgruppen er, håber jeg, professionelle – psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, læger, præster etc., som i deres virke ofte står over for mennesker i sorg.
Mit håb er, at også mennesker i almindelighed kan drage nytte af mine erfaringer, når de møder sorgfulde og skal forholde sig til det ubærlige.
Først når man selv tør åbne for sorgen, kan man tage den sørgende ind.
ANTYDNINGER:
Nu er der da gået to år, har du det så ikke bedre
Hvor lang tid er det egentlig, siden din tvilling døde?
Du er altså blevet for tynd.
Alle udsagnene antyder noget om den sorgfulde – at denne må komme videre, at der nu er gået nok tid, og at den sørgende ser for trist ud.
Ingen af udsagnene inddrager åbent den sørgende, så han eller hun kan få udtrykt sine følelser, hvad langt de fleste sorgfulde så gerne vil.
Spørg, spørg, spørg til den sørgende i stedet.
RÅD OG DIREKTIVER:
Du skulle nu tage at rejse lidt ud.
Du ville få det bedre ved at tage ferie
Du skulle tage at gå til….
Mange mennesker i de sørgendes omgivelser giver velmente råd, vejledninger og vurderinger til og af den sorgfulde, men ofte er det forslag om adspredelser, og de fleste sørgende har ikke brug for adspredelser, men for lydhørhed og åbenhed.
Min bog rummer mange eksempler på omgivelsernes akavede udsagn til den sørgende og eksempler på, hvordan man i højere grad kan tage den sørgende ind.